Diorama - MØL

Jeg rejser

Gennem stormen

Med strømmen

I trængsel

Jeg rejser

Med en længsel

Med et anker

I viljen

Vreden forlist

Båret af vind

En vinter forladt

Skriget forløst

Flugt fra mit sind

Et minde forhadt

Vi rejser

Gennem stormen

Med strømmen

I trængsel

Vi rejser

Med en længsel

Et anker

I viljen

Afmagt forlist

Båret af vind

Min vinter forhadt

Skriget forløst

Flugt fra mit sind

Mit minde forladt

Vreden

Afmagt

Og skriget

Mit minde

Et fængsel

Forhadt

Jeg rejser

Mig midt

I trængsel

Med viljen

Vendt mod solen

I nat

Min æt

Er mærket af higen

Efter tryghed og fast fundament

Struben strukket

Med flugt fra en fortid

Thi min verden

Den brast I dit hjem

Trods mod arven

Der tynger

Om halsen

Skjuler sår

I fornægtelsens dal

Med blikket

Fæstnet mod solen

Bær din smerte frem I vishedens lys

Med et råb

Imod fremtidens tinder

Accept af de ting jeg kan se

Jeg kan se

Jeg kan se

Jeg kan se

Bær din arv

Ej en længsel mod døden

Bær dit ar

Med et håb, med din styrke

Lid til ting som mit øje kan se

Jeg kan se