Barndommens Gade - Stoffer & Maskinen

Jeg er din barndoms gade

Jeg er dit væsens rod

Jeg er den bankende rytme

I alt hvad du længes mod

Jeg er din mors grå hænder

Og din fars bekymrede sind

Jeg er de tidligste drømmes

Lette, tågede spind

Jeg gav dig min store alvor

En dag du var vildt forladt

Jeg dryssed' lidt vemod i sindet

En drivende regnvejrsnat

Jeg slog dig engang til jorden

For at gøre dit hjerte hårdt

Men jeg rejste dig varligt op igen

Og tørrede tårerne bort

Det er mig der har lært dig at hade

Jeg lærte dig hårdhed og spot

Jeg gav dig de stærkeste våben

Du skal vide at bruge dem godt

Jeg gav dig de vagtsomme øjne

På dem skal du kendes igen

Møder du en med det samme blik

Skal du vide han er din ven

Jeg er din barndoms gade

Jeg er dit væsens rod

Jeg gav dig de vagtsomme øjne

På dem skal du kendes igen

Møder du en med det samme blik

Skal du vide han er din ven

Og hører du renere toner

Stemt til en skønnere sang

Skal du længes efter min stemmes

Sprukne og kejtede klang

Fløj du så vidt over lande

Og voksede du fra din ven?

Jeg er din barndoms gade

Jeg kender dig altid igen

Jeg er din barndoms gade

Jeg er dit væsens rod

Gav dig de vagtsomme øjne

På dem skal du kendes igen

Møder du en med det samme blik

Skal du vide han er din ven

Ja, jeg er din barndoms gade

Jeg er dit væsens rod

Og jeg er den bankende rytme

I alt hvad du længes mod

Fløj du så vidt over lande

Og voksede du fra din ven?

Jeg er din barndoms gade

Jeg kender dig altid igen