De Store Smerte - Unto Ashes

I, store smerter!

Dødens vilde kjærtegn!

Dens hete elskovshandlinger mod os

Paa det, at vi skal mykne i hans armet

Og knuges spake i vor levetrods!

Du menneske!

Du flammer av hans aande

Hans sværmeriske aande paa kin kind

Og i hans armer stammer du i vaande

I svimmel vaande: «Ja!

Jeg skal bli din!

Jeg tror den haand, som stryker mine lemmer!

Jeg dør av dine kysse paa mit kjod!

Men knug mig ikke, elskede, det hæmmer

Min egen elskov, kongelige død!"

Du menneske!

Naar lydige og fromme

Hans armer har dit legeme forladt

Og venter, aabne, paa dit glade komme —

Plev nogen elsker dypere bedratt?